På dette kursus for begyndere og let øvede vil vi have fokus på at lave mosaik til haven.
Kurset afholdes i mit sommerhus, hvor du vil få inspiration til at lave havefliser, krukker, dekoration af muren, fuglehuse, havepynt mm.
Du vil lære teknikken helt fra grunden, hvordan du klipper porcelæn og glas med mosaiktangen, hvilke baggrundsmaterialer du kan bruge, og hvordan du sørger for at din mosaik kan klare regn og frost.
Der vil være masser inspiration til, hvordan du kan slippe fantasien løs i arbejdet med mosaikken.
På to-dages kurserne har vi god tid til at fordybe os og du vil nyde godt af mine mere end 20 års erfaring med at lave mosaik.
-
dag kl. 10-16
-
dag kl. 10-14
Alle materialer er inkluderet i prisen, men du er velkommen til at medbringe dine gamle skårede kopper og tallerkener, eller gå på loppemarked og finde porcelæn, som du kan give nyt liv.
Kaffe/the og lidt sødt er også inkluderet
Tag et forklæde med eller noget gammelt tøj, som kan tåle at blive beskidt. Hvis du ikke bruger briller, så medbring sikkerhedsbriller eller briller uden styrke. Husk også en madpakke.
Visionen og intentionen bag alt hvad jeg tilbyder er ønsket om at nære, opbygge, heale, og bringe mennesker ind i hjertet. Når vi lever selv-kærligt og kender vores egen natur, så kan vi finde hjem til os selv og slippe stressen.
Gennem fokus på passion, natur, selv-kærlige ritualer og kreativitet kan vi skrue op for de centre i hjernen, som styrer ro, glæde, kærlighed og taknemlighed og samtidig skrue ned for det center, der styrer frygt og stress. Når vores hjerne bliver glad, så forplanter det sig til kroppen.
Med en baggrund som både mosaik kunstner, coach, terapeut, healer, urtekone og ayurveda konsulent tilbyder jeg derfor 1:1 forløb og kurser, hvor jeg kombinerer den mangfoldige viden jeg har opbygget gennem mange års kurser, uddannelser og praksis.