Kom med på urte-kursus og lær hvordan du enkelt kan lave urte-remedier til skavanker som hoste, forkølelse, sår, infektioner mm.
Vi starter dagen med at gå ud i naturen og finde urter til vores hjemmeapotek. Efterfølgende vil jeg vise dig, hvordan du helt konkret kan bruge urterne til at lave remedier, du kan bruge i dit husapotek.
På kurset vil du lære helt grundlæggende ting, du skal vide, når du skal arbejde med urterne:
- Hvordan og hvornår plukker man urterne?
- Hvordan opbevarer man dem?
- Hvad er en infusion og hvordan laver man den?
- Hvad er forskellen på en infusion og en te?
- Hvad er en tinktur og hvordan laver man den?
- Hvordan laver man et omslag med urter?
- Ayurvedisk viden om urters energi og menneskers energi, og hvordan vi finder et godt match.
Kurset udbydes igen til foråret. Skriv dig op, hvis du vil have besked til den tid.
Udover alt den nye viden, og de urter du har samlet, vil du få en tinktur med hjem, som du selv har lavet.
Medbring en kurv eller et indkøbsnet til urterne, en saks til at klippe dem med, en drikkedunk og en madpakke.
Visionen og intentionen bag alt hvad jeg tilbyder er ønsket om at nære, opbygge, heale, og bringe mennesker ind i hjertet. Når vi lever selv-kærligt og kender vores egen natur, så kan vi finde hjem til os selv og slippe stressen.
Gennem fokus på passion, natur, selv-kærlige ritualer og kreativitet kan vi skrue op for de centre i hjernen, som styrer ro, glæde, kærlighed og taknemlighed og samtidig skrue ned for det center, der styrer frygt og stress. Når vores hjerne bliver glad, så forplanter det sig til kroppen.
Med en baggrund som både mosaik kunstner, coach, terapeut, healer, urtekone og ayurveda konsulent tilbyder jeg derfor 1:1 forløb og kurser, hvor jeg kombinerer den mangfoldige viden jeg har opbygget gennem mange års kurser, uddannelser og praksis.